Kirkebøn

Kirkebøn

Kirkebøn

Gud, du kom til os som det levende og levendegørende udtryk for, hvad du ved bedre end vi mennesker, at det ikke er godt for mennesket at være ene. Vi beder dig: Luk vore øjne op og lær os, så godt vi evner det,  at se hvert menneske som modtager af den kærlighed, der går gennem lukkede døre. Vi takker dig for hver ny dag. Vi tror, at den rækkes os som en sum af muligheder. Hjælp os at bruge dagen til gavn for os selv og for de mennesker, som angst og bekymring hindrer i at se muligheder. Lad håbet slå rod i os, så vi tør tro på, at der er lys også bag de horisonter, der synes allermest lukkede. Vær med dem, som sætter rammerne for vores fælles dagligdag, at deres beslutninger må give plads for dem, der har overskud til at give og for dem, der trænger til at modtage. Lad os mødes i en fælles tro på, at vi er i dine gode hænder, som enkeltpersoner og som fællesskab, i dag og hver dag, og når vore dage er talt sammen. Amen