Minikonfirmand forår

Indbydelse til minikonfirmand der hører til Dollerup, Finderup, Ravnstrup og Hald Ege Kirker

Så er det blevet din tur til at blive indbudt til minikonfirmand!

Du og dine klassekammerater i 3. B-klassen og 4. klasser fra Hald Ege skole inviteres til at gå til minikonfirmand i Hald Ege kirke og sognehus. Der skal du lære noget om Gud, Jesus og kirken. Vi skal høre historier, synge, lære at bede Fadervor, lave vore egne bønner, lave dåbsblomster, lytte til musik, danse, dufte til biblens olier og hvad vi ellers finder på.

Der er en pause hver gang, hvor vi spiser lidt og får noget at drikke.

Det foregår i Hald Ege kirke og sognehus på følgende tidspunkter:                                                                                                                                                   

Tirsdag d.18/2 kl. 14.30 – 16.00

Tirsdag d. 25/2 kl. 14.30 – 16.00

Tirsdag d. 3/3 kl. 14.30 – 16.00

Tirsdag d. 10/3 kl. 14.30 – 16.00

Tirsdag d. 17/3 kl. 14.30 – 16.00

Søndag d. 22/3 kl. 11.00 er der afsluttende gudstjeneste for hele familien. Der er efterfølgende frokost i sognehuset.

I vil blive hentet første gang, men derefter skal I selv komme hen til Hald Ege kirke, ligesom I selv skal finde hjem eller gå tilbage til skolen, når vi er færdige.

I tilmelder jer ved at sende en mail med barnets navn og telefonnummer på en forælder til kirke- og kulturmedarbejder Birgit Sofia Kjær på bsk@km.dk. Er der spørgsmål kontakt gerne via mail.

Er der særlige hensyn, der skal tages, skrives det blot i mailen ved tilmelding.

Vi glæder os til at møde jer.

Kærlig hilsen præst Hanne Rytter og kirke- og kulturmedarbejder Birgit Sofia Kjær

PS: Vi tar´ et par fotos undervejs og lægger på kirkens Facebook side. Dette accepteres ved tilmelding med mindre vi hører andet.