Ravnstrup Kirke

Kirkevej 27, 8800 Viborg, Ravnstrup

Kirken er åben i dagtimerne fra kl. ca. 8 til kl. ca. 17. Gå bare ind og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til alteret og knæl på knæfaldet og se på den smukke altertavle. Kirken er også din. Du skal bare lade, som om du er hjemme i Guds hus. Og vil du være med til gudstjeneste, så tag et kirkeblad i våbenhuset, når du går igen og se der i, hvornår der er gudstjeneste. Vi, der arbejder ved kirken, vil gøre alt, for at du skal blive opbygget ved at være i kirke og gå beriget hjem.

Venlig hilsen
Sognepræst Hanne Ellemann Rytter

Billeder

Kirken set fra nordøst en sommerdag.

Et forår, efter at graveren havde ryddet ud i træerne mod syd. Det pyntede.

Indvendig. Kirken blev restaureret i 1996-97.

Historie

I sin oprindelige form er kirken fra romansk tid. Det vil sige sandsynligvis fra det tolvte århundrede, som var middelalderens store kirkebygningsperiode i Danmark. Tårn og våbenhus er bygget til senere.

Murene i kirkens oprindelige dele er af kampesten, som må være samlet fra markerne i Ravnstrup og omegn. Stenene er ikke hugget i sirlige kvadrer som f.eks. i Dollerup kirke, men er enten ubearbejdede eller kløvede, hvorefter de er anbragt med den kløvede flade i flugt med murens yderside. Dette byggemateriale forlener murværket med en charmerende uregelmæssighed. Og kolossalt tykke og solide er sådanne mure jo også, sådan at man har på fornemmelsen, når man sidder mellem dem til gudstjeneste, og det måske stormer udenfor, at det er det tryggeste sted i verden at opholde sig, fordi de mure kan holde til alt. Selve kirkebygningen er dermed et billede på den tryghed, som forkyndelsen af Guds omsorg vil skabe i den, der sidder i kirken.

Når man ser kirken på afstand synes tårnet overdimensioneret, men det er sådan, at det har et underrum – med elegant spidsbuet loft – der både giver plads til orgelet og adskillige stole til kirkegængerne. Oppe i tårnet hænger ikke mindre end to kirkeklokker, hvilket er usædvanligt for en lille landsbykirke som Ravnstrup kirke. Den ene er en 400 hundrede år gammel (1614) mindre klokke, med følgende indskrift på “SI DEUS PRO NOBIS QUIS CONTRA NOS”. Det betyder “Er Gud for os, hvem kan da være imod os?” og er et citat fra Romerbrevet. Desuden er der en stor klokke fra 1973 skænket af afdøde gårdejer Jørgen Jørgensen, Ravnstrup, som også har indstiftet et musiklegat til uddeling blandt musikinteresserede unge i Dollerup, Finderup, Ravnstrup pastorat. På den nye klokke lyder klokkesproget således: “Til det blev jeg støbt, at minde hver døbt, dyrt blev du købt”.

Fra opgangen til prædikestolen i Ravnstrup kirke.

Evangelisten Mattæus, hvis symbol er engelen. De øvrige evangelister er også på prædikestolen. Prædikestolen her kraftige indtryksfulde farvelægning, og det er ikke nogen dårlig kunstner, der har malet billedet her.

Og her er så også Lukas. Han er smukt malet

Detalje fra billedet i altertavlens midterfelt. Englen, der trøster Jesus i Getsemane have.

Kirkens indre blev restaureret i 1997 for halvanden million kroner. Orgelet var allerede blevet renoveret nogle år forinden. Prædikestolen, der har skåret årstal, 1634, er smykket med malerier forestillende de fire evangelister med tilhørende symboler. Engel/Mattæus; Løve/Markus; Okse/Lukas; Ørn/Johannes. Prædikestolen har smukke tidstypiske udskæringer, hvilket sammen med en indtryksfuld farvelægning gør den til lidt af en æstetisk oplevelse.
Om altertavlen, der er fra samme tidsperiode, kan siges noget lignende. Dens hovedfelt udfyldes af et maleri, der forestille Jesus i Getsemane i det øjeblik, han trøstes af en engel (se billedet ovenfor) – men samtidig med at englen trøster vor Frelser, har den i sin ene hånd et bæger fyldt med de forfærdeligste torturinstrumenter: Pisk, spyd, tornekrone, kors m.v. Jesu kjortel er violet, hvilken er bodens farve. Når Jesus bærer den farve, er det for at forkynde, at han gjorde bod i menneskers sted, bar vore synder, hvilket også passer med bl.a. indskriften øverst på altertavles venstre fløj: Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.” (Es. 53,6.)

Døren ind til selve kirken er også noget for sig selv. Den er flere tommer tyk, jernbeslået, og så har den en meget speciel lukkemekanisme. Oprindelig er denne dør vist ikke, men århundredgammel må den være. Det samme gælder en egetræskiste, der befinder sig i kirkegårdens kapel.

Jesus holder bjergprædiken. Øverste billede på altertavlen.

En af tre cirkler til urnegravpladser på Ravnstrup kirkegård.

Den ene af de to andre cirkler er udlagt til “plade i plæne.” Der er anlagt en gravplads for ”ukendte.”

Indgangen til Ravnstrup kirke.

Krucifikset i Ravnstrup kirke er meget indtryksfuldt.

Lidt om sognet

Af tidligere sognepræst Ole Bak

Ravnstrup ligger 7 km vest for Viborg. Hovedvejen mellem Viborg og Holstebro går gennem byen. Sognet hører til Viborg domprovsti og Viborg stift.

I Ravnstrup sogn bor der 541 mennesker, der stort set alle er medlemmer af folkekirken, ligesom de fleste andre i Midtjylland. To tredjedele af disse bor i Ravnstrup by, resten på landet.

Tidligere var landbrug det vigtigste erhverv, og der er stadig mange landmænd i sognet, hvis jords bonitet er af gennemsnitlig midtjysk standard. Men de fleste i Ravnstrup er nu om dage lønmodtagere blandt andet med beskæftigelse i Viborg.

Der er i byen, servicestation, cafeteria, elinstallatør, flere håndværkermestre, vognmand, et par hønserier, en maskinfabrik og et dambrug. I den tidligere købmandsforretning er der nu en stor genbrugsbutik, tilknyttet KFUM’s soldatermission.

Byen har forsamlingshus og et ungdomscenter med mange aktiviteter. Der er idrætsklub og en KFUM og K-idrætsforening. Den første har fodbold på programmet, og den sidste, der har 5-600 hundrede medlemmer, som kommer alle vegne fra, har håndbold som hovedaktivitet. I Ravnstrup bæk fanges fine ørreder. Der er aktiviteter for alle aldre i byen lige fra legestue for de mindste til gymnastik for pensionister. Alle kender naturligvis alle, og der er et godt sammenhold i byen. Hver by har sit præg. Ravnstrup har også sit. Det er noget med ligefrem imødekommenhed.

Gudstjenestedeltagelsen i kirken er ikke så dårlig. Der kommer i gennemsnit ca. 30 til kirke om søndagen. Et indremissionssamfund, der har medlemmer fra Ravnstrup og et nabosogn, har et missionshus i byen. Dette samfunds medlemmer har aldrig haft skarpe indremissionske standpunkter. Der er også KFUM og K-arbejde i sognet, der blandt andet har en velbesøgt børneklub.

Alle børn i Ravnstrup bliver døbt og konfirmeret, mange bliver kirkeligt viet, og alle begravet fra kirken.

Sognet hører sammen med to andre sogne til Dollerup med Hald Ege, Finderup, Ravnstrup pastorat med knap 2500 indbyggere. Fire kirker er der og én præst. Sekretær for præsten. Gudstjeneste i to af kirkerne hver søndag. Præstegården ligger i Finderup, der er kendt på grund af kongemordet for længe siden. Pastoratet er naturskønt med blandt andet Dollerup bakker.

Præstetavlen i Ravnstrup kirke. Ophængt for nogle få år siden. Man kan vist sådan nogenlunde se præsternes navne og årstal.

Helmuth Spanggård fortæller om Ravnstrup

Artikel fra Viborg Nyt den 27. februar 2002

Ravnstrup

Når man passerer byen Ravnstrup, ca. 8 km vest for Viborg og 2 km før Jyllands midtpunkt ad hovedvej 16 mod Holstebro, er der ikke mange der tænker på, at denne del af byen, kun er byens ene halvdel. Den anden halvdel befinder sig nord for landevejen, og i den nordlige del af byen, Gammel Ravnstrup, befinder sig kirken, den tidligere skole, missionshuset, samt den nye station fra 1943, der dog atter blev nedlagt i 1972.

Årsagen til denne tvedeling skyldes trafikale forhold, som blev etableret midt i 1800-tallet. Omkring 1850 gik man i gang med at etablere landevejen fra Randers over Viborg til Holstebro og Ringkøbing. Det var Hedeselskabets medstifter og senere direktør, ingeniørkaptajn Enrico Mylius Dalgas, som forestod opgaven. Før gik Viborg-Holstebrovej over Finderup-Vedhoved og videre til Hagebro, inden den fortsatte mod Holstebro. Men nu kom den nye landevej til at gå i en ret lige linie fra Viborg over Mønsted til Hagebro.

Allerede da vejen var anlagt omkring 1858 blev nogle af de første huse bygget langs landevejen ved Ravnstrup. Men det store spring skete i de følgende år, da Viborg-Skive jernbanen blev bygget og i 1865 fik man station i byen. På grund af byggeriet ved landevejen og selve vejens trafik, besluttede man sig nemlig for at placere den nye station syd for landevejen. Nu blev der reelt tale om en sta-tionsby ved landevejen, kaldet for Ny Ravnstrup, og den gamle landsby kaldet for Gammel Ravnstrup. Navne der dog med tiden er gået i glemmebogen. Men skellet mellem landsbyen og stationsbyen er dog stadig iøjnefaldende.

Kirken

Men tilbage til den ældste historie. Her er kirken, som langt de fleste andre steder, ”et gammelt hus”, som Grundtvig skriver i en af sine salmer fra 1836. Ravnstrup Kirke er fra senromansk tid, dvs. fra omkring 12-1300-tallet. Kirken er mest opført i rå kampesten, kun hjørnerne er i tilhugne granitkvadre. Allerede på kirkens opførelsestidspunkt må der have været et bysamfund på stedet. Tårnet er sandsynligvis tilføjet i 1400-tallet. Koret i østgavlen og på sydmuren er i 1887 blevet skalmuret med teglsten, sandsynligvis på grund af murens brøstfældighed. Den øvrige del af kirken er hvidkalket. Kirken blev i øvrigt restaureret i 1996-97.

Blandt kirkens seværdigheder er der bl.a. en dør med jernbeslag mellem våbenhuset og selve kirkeskibet, som er fra senmiddelalderen, dvs. døren i dag er omkring 600 år gammel. En sjælden alder på en dør. Ravnstrup sogn er i pastorat med Finderup, Dollerup og Hald Ege. Indtil 1970 udgjorde Dollerup-Finderup-Ravnstrup sin egen kommune. Nu er alle tre sogne en del af Viborg kommune.

Møllen

Det næstældste årstal, som kendes fra Ravnstrup er møllen, som kan føres tilbage til 1461. Møllen er en vandmølle, som får sin vandkraft fra Kjeldbæk, Gårdsdal Bæk, som igen har tilløb fra Kirkebæk og Jegstrup Bæk. Vandet fra møllen løber derefter ud i den tidligere Bredsgård Sø for at fortsætte gennem Fiskbæk Å til Hjarbæk Fjord. I de første mange år var møllen en almindelig kværnmølle, hvor bønderne fik malet deres korn. Men allerede omkring 1850 begyndte møllen at producere vat for Koustrups Vatfabrik i Viborg, samtidig med at den fortsatte som melmølle. En ildebrand i 1884 ødelagde vatfabrikken, men et nyt konsortium genetablerede fabrikken, der dog allerede i 1890 måtte stoppe produktionen på grund af økonomiske årsager.
Ravnstrup Mølle blev i 1931 overtaget af den legendariske og initiativrige Valdemar Sørensen, som i første omgang fortsatte med det almindelige mølleri og oprettede nogle ørreddamme. I februar 1934 hærgedes Viborg-egnen af en voldsom orkan, der bogstaveligt talt væltede træerne i samtlige granplantager i miles omkreds. Her så Valdemar Sørensen muligheden for at omdanne møllen til en savmølle, og store mængder granstammer fra de omkringliggende plantager blev i de følgende år her skåret til tømmer, lægter og brædder. Samtidig satte Sørensen også en produktion af fiskekasser og æggekasser i gang. En dampmaskine blev installeret for at kunne klare driften, da vandkraften alene ikke var tilstrækkelig.

Savværket fortsatte sin produktion helt frem til 1976. Men i de mellemliggende år havde møllen ændret karakter, idet Valdemar Sørensen flere år før sin død i 1967 havde oprettet et større dambrug, og samtidig anlagt et ørredpakkeri og igangsat en eksport af disse. Kun en del af disse ørreder var af egen avl. De fleste kom fra dambrug flere steder i Jylland. Omkring 25 mand er i dag ansat i denne virksomhed, som eksporterer 15-20 % af hele Danmarks ørredeksport. Såvel levende som frosne ørreder sendes fra Ravnstrup.

I 1970 blev virksomheden overtaget af en søn, Ejner Sørensen, som hidtil havde været prokurist i firmaet. I dag fortsætter hans datter, Kirsten Sørensen, som leder af den store eksportvirksomhed.

Banen

Da tværbanen fra Langå over Viborg-Skive til Struer blev etableret i 1863-1865 blev Ravnstrup udset til at være stationsby. men som nævnt anlagde man stationen ved landevejen i stedet for i den gamle landsby. Jernbanen gik dengang fra Viborgs gamle banegård ved Søndersø ud over Søndermarken og videre over Møgelkjær til Ravnstrup, hvor jernbanen passerede Holstebrovej. Fra 1896 blev Viborgs nuværende banegård taget i anvendelse, men man beholdt linieføringen fra Møgelkjær til Ravnstrup. Derfor kom Skive-banen til at krydse Holstebrovej både på Vestermarken og i Ravnstrup. Et forhold der først blev ændret i 1943, da banen mellem Viborg og Ravnstrup kom til at gå nord for Holstebrovej. De gamle jernbanedæmninger ved Gårdsdal og Møgelkjær kan stadig iagttages. En ny station blev bygget i den gamle landsby, men atter nedlagt i 1972.

Skolen

Ravnstrup Skole, som nu anvendes af KFUM, blev opført i 1888, og en ny forskole blev opført på modsatte side af Nybrovej i 1912. Begge skoler blev nedlagt i 1970, og undervisningen overført til Hald Ege Skole. Et forsamlingshus fik Ravnstrup i 1912, men det blev opført i ”Ny Ravnstrup” ved landevejen. Et missionshus blev derimod opført ved Nybrovej i ”Gammel Ravnstrup” i 1926.

Mejeriet

I 1901 fik Ravnstrup et andelsmejeri, der i 1911 blev flyttet til sin nuværende placering og fik sit nuværende udseende. I 1986 blev mejeriet nedlagt, men var i nogen tid forinden blevet ”privatiseret”. Selve mejeriet er nu nedlagt, og bruges i dag til loppemarked.

I flere år forventede Ravnstrup at blive garnisonsby. I 1961 var der planer om at flytte Viborg Garnison derud. De store arealer blev købt til militæret, og øvelsesterrænet blev taget i anvendelse, men kasernen blev aldrig bygget. Kun værkstedsbygninger og senere NATO’s store underjordiske bunker er blevet opført på arealet. Og efter Viborgs ”militære nederlag” er det nu Skive Garnison, som råder over det område, der i daglig tale kaldes for Finderup Øvelsesområde.

Statistik

Og til slut lidt statistik over Ravnstrup sogn. I 1682 bestod sognet af 5 gårde, en vandmølle og nogle få huse. I 1921 var der18 gårde, en vandmølle og flere huse. Sognet havde da 483 indbyggere. I 1960 havde Ravnstrup sogn 503 indbyggere. I 1978 toppede indbyggertallet med 622. I 1990 var det faldet til 553, og i år 2000 var antallet 538, fordelt med 353 indbyggere i byen og 185 i landområdet. En tilbagegang som også præger mange andre landsogne.

Brugsforeningen blev nedlagt i 1990, og i en årrække var der købmandshandel i bygningen, nu er der genbrugsbutik. Af erhvervsvirksomheder findes der flere håndværkerfirmaer, elektriker, smedeforretning, tømrer, snedker, murer o.s.v. Hønseriet Scanlayer er en stor virksomhed, og kendt er også elektronikfirmaet VM. Der er således stadig god gang i den gamle stations- og landsby.