Finderup Kirke

Finderupvej 3, 8800 Viborg, Finderup

Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe, bed en bøn, eller gå op til alteret og knæl på knæfaldet og se på den smukke altertavle. Kirken er din. Du skal bare lade, som om du er hjemme i Guds hus.

Og vil du være med til gudstjeneste, så tag et kirkeblad i våbenhuset, og se der i, hvornår der er gudstjeneste.

Venlig hilsen
Sognepræst Hanne Ellemann Rytter

Billeder

Finderup kirke i august.

Kirken set fra præstegårdens have.

Og her påskedag.

Sådan ser den ud indvendig.

Og her et vinterbillede. Kan du få øje på kirken?

Historie

Finderup kirkes alder lader sig kun vanskeligt fastslå. Spørgsmålet hænger nemlig sammen med et andet spørgsmål: Hvor var det, Kong Erik Glipping blev dræbt hin Sct. Cæcilie nat, 22. nov. år 1286?

Denne blodige begivenhed danner baggrunden for en livlig diskussion omkring den beskedne kirke, der ellers næppe ville have tiltrukket sig særlig opmærksomhed. Problemet, der har sat sindene i bevægelse, kan formuleres i følgende spørgsmål: Er bygningen identisk med det bodskapel, som blev opført over mordstedet?
Om bodskapellet ved man, at det blev bygget kort efter drabet, men derudover foreligger ingen samtidige oplysninger. Efter kapellets rejsning har Finderup haft to kirkelige bygninger, idet man må gå ud fra, at der i forvejen fandtes en sognekirke.

I 1867 foretog Nationalmuseet udgravning i ruinen af en større teglstensbygning beliggende i den vestlige del af Finderup, og arkitekt Uldall, der ledede arbejdet, mente med sikkerhed at kunne fastslå, at det drejede sig om et kirkeligt anlæg, bl. a. fordi der i årene forud var fundet middelalderlige grave og skeletter inden for dets plan. Bygningens udstræk-ning angives til ca. 25 x 9 m, hvilket betyder, at den øde-lagte bygning har været en del større end den nuværende kirke i dens ældste skikkelse.

I 1891 foranledige etatsråd Thor Lange rejst et 2,7 m højt granitkors efter tegning af J. B. Løffler – omtrent som Visbykorset – ovenfor omtalte ruin, ud fra den overbevisning, at det var stedet, hvor Erik Glipping blev myrdet.

I forbindelse med en større restaurering i 1969, foretog Nationalmuseet udgravning i Finderup Kirke, og man kom til den konklusion, at kirken ikke synes at have været identisk med bodskapellet. Udgravningen viste, at på det sted, hvor kirken ligger, har der været en kirkegård – og formodentligt også en stavkirke – 100 – 200 år før kongemordet fandt sted. Det må iøvrigt erkendes, at der ikke i den nuværende bygnings ældste bevarede dele er noget, der taler imod, at den oprindelig skulle være opført som sognekirke.

Alterbordets forside med fem indgraverede kors, der symboliserer Jesu fem korssår.

Den oprindelige Finderup Kirke var af rå marksten med hjørner sat af munkesten, den er stadig tilstede i næsten fuldt omfang, som kærnen i den nuværende kirke. Byggestilen er fra senromansk tid, men der savnes holdepunkter for en præcis datering. I koret er indbygget et sengotisk hvælv.

I sin første skikkelse var kirken ret lille (135 kvm.), men i 1791 fandt Herren til Hald, kammerherre Friderich Schinckel, kaldet “Den onde Herre-mand” eller “Den gale Schinckel” på at indrette kirkens kor som privat familie-gravkapel. Han lod korbuen mure til og an-bragte en ny dør i korets østende, så man kunne gå ind fra kirke-gården. Til erstatning for det således inddragne kor lod kammerherren kirken forlænge mod vest hen over resterne af det nedbrudte tårn og tilføjede våbenhus og det nuværende spinkle klokketårn. Den fra koret flyttede altertavle blev anbragt foran den tilmurede korbue. Da der dårligt kunne blive plads til alter og prædikestol stående ved siden af hinanden, blev prædikestolen resolut anbragt på alteret med indgang til prædikestolen gen-nem alter-tavlens midterfelt. Ved den lejlighed gik det oprindelige midterbillede tabt, og i tavlens nuværende opbygning savnes fremdeles et gesims-stykke, hvorimod postamentet er erstattet.

Dette besynderlige arrangement bestod til 1865-66, da det Schinkelske gravkapel blev sløjfet og koret atter forenet med skibet. De grevelige kister blev nedsænket på kirkegården. 6 kisteplader herfra er ophængt i koret. Efter overleveringen ligger kammerherren begravet umiddelbart øst for koret. Prædikestolen fik atter sin plads i skibets nordøsthjørne og alteret sin gamle plads i koret.

Altertavlen har sin oprindelse i renæssancen, og da den blev bragt tilbage i koret anbragtes i mangel af bedre, et maleri på lærred, forestillende den korsfæstede Kristus og malet af N.Skov. Dette billede hænger nu på skibets nordvæg, idet det i 1904 blev udskiftet med det nuværende maleri, som er kopi efter Carl Blochs Kristi opstandelse malet på lærred af herreds-foged Krabbes Frue. Sidefelterne rummer malerier, der forestiller Kristus og Moses, nok fra det 18.de århundrede.
I øvrigt gennemgik altertavlen, som er bygget af træ fra en ældre alter-tavle, en omfattende restaurering i 1969-70 i forbindelse med kirkens restaurering.

Detalje fra Finderup kirkes altertavle. Guds øje.

Alterstagerne er fra 1653 med lensmandens Frands Pogwisch og hustrus våben.
I forbindelse med restaureringen blev man opmærksom på nogle kalk-malerier (ornamenter) i koret, som desværre var beskadiget for meget.

Motiverne på prædikestolen er fra Jesu barndom og er skåret af mester Brix i Roskilde ca. 1615-20 og sandsynligvis til en brudekiste. Prædikestolens sokkel er måske et gammelt sidealter.

Døbefonten er en romansk granitfont, som sikkert er lige så gammel som kirken, men sandsynligvis forsynet med nyere fod.

Krucifiksets Kristusfigur er fra sengotisk tid, medens korstræet antage-ligt er fra det 18. århundredes begyndelse. Krucifikset er restaureret af Nationalmuseet i 1965.

Kirkeskibet er ophængt i Finderup Kirke ved gudstjenesten 22. maj 1965. Det er udført af maskinmester Alfred Jensen, Glud, efter model af orlogsfregatten Havfruen fra 1789.

Finderup Kirkes gamle orgel var bygget i 1839 af Marcussen & Reuter, Åbenrå og et af firmaets ældste instrumenter. Det har stået i kirken siden 1945, da det blev flyttet fra Lyngby Kirke på Djursland, samtidig blev orglet forsynet med en facade af stumme zinkpiber. I 1949 installeredes et elektriske blæseranlæg. Et ældre notat hos Rung-Keller siger, at “Det lille Orgel” har tilhørt Lyngby Seminarium.
Om kirkens nuværende orgel.. Se artikelen af organist Mogens Munk nederst på denne side.

De originale tavler, hvor salmenumrene skrives med kridt, er bevaret.
Stolestaderne er fra 1653. De første 2 er herskabsstole med inskription Anno 1653 og adelsvåben på dørene.

I panelet på bagerste stolestade er udskåret navnene Per Elkier & Andris Jensen dyrevogtere 1611. Dyrvogterne, der fra omkring 1606 også bliver betegnet som skovridere, og således var de første statsskovridere, havde til opgave at føre tilsyn med de kongelige vildtbaner og værne dem mod krybskytter. Af disse var den midtjyske vildtbane, der omfattede Silke-borg og Hald Len, med en afvekslende natur af skov, krat og hede, utvivlsomt særlig vildtrig. Derfor kom adskillige kongejagter til at foregå her. Siden 1965 har kirken haft elektrisk klokkeringning.
Ved lågen til kirkegården står 2 vildtbanesten tilsvarende 16 stk. som står i alleen ved Hald. Ved en vildtbanesten forstås en sten, som af-mærkede den kongelige vildtbane.

På kirkegården er statsmanden og forfatteren Ove Høeg-Guldberg (død 1808) begravet. På graven er der en granitsten med inskription og i kirken er indsat en hvid marmorsten med indskriften: “Blandt kirkegårdens døde hviler Ove Høeg-Guldberg ved sin hustrus side” Endvidere er kammerherre Christoffer Krabbe (død 1913) begravet på kirkegården.

Til venstre for indgangen til kirken hviler tidligere sognepræst Tage. Severinsen (død 1951) i et gravsted, som grænser op til det oprindelige dige, hvis rester man kan se, idet vejen er forlagt og kirke-gården udvidet mod syd. Tage Severinsen blev i maj 1944 dødsdømt for aktiv deltagelse i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Dødsdommen ændredes til tugthus i Tyskland. Han kom hjem maj 1945, men døde i 1951 som følge at eftervirkningerne.

Om det nye orgel

Af Mogens Munk, tidligere organist i Finderup kirke

Den 10. okt. i år var der festgudstjeneste i Finderup kirke – dels var der høstgudstjeneste, og samtidig var det den søndag, det nye orgel skulle indvies med domprovstens medvirken.

Inden da var der også taget et langt “tilløb”. Det gamle 4-stemmige Marcussen orgel, som var købt brugt for mange år siden på Djursland – det tidligere Lyngby Seminarium – havde vist en del “svaghedstegn”, som var forsøgt afbødet ved flere reparationer, men i februar 1994 havde menighedsrådet bedt Kirkeministeriets konsulent om en tilstandsrapport, og den blev afgørende, for han konstaterede, at orgelet var uegnet til gudstjenestebrug! – Nu måtte man i gang med at undersøge, hvordan mulighederne var for et nyt orgel – økonomisk – tilbudsmæssigt og med hensyn til tidsramme. I sommeren 1996 var man kommet så langt, at den økonomiske basis, gennem stiftsmidlerne, var til stede. Menighedsråd og organist havde været rundt at høre orgler fra forskellige firmaer. Det endte med, at man i efteråret 1996 havde endeligt tilbud fra “Bruno Christensen og Sønner” i Sønderjylland.

Da Finderup kirke som pastoratets hovedkirke også har det største kirkerum, fulgte man rådgivningen fra konsulent og orgelbygger og valgte et orgel, som svarer til rummet – med 10 stemmer, 2 værk (hver sit manual, el. tangentrække), hvoraf det ene afstemmes i styrke med en svelle, der åbner og lukker for lyden med en pedal og endeligt fuldt pedal med dybeste basstemme. Vi har fået et skønt instrument med en blød og fyldig klang, som kan tjene alle formål som kirkeinstrument – og mon ikke menigheden gennem mange år fremover vil glædes over, at sang og musik vil stemme sindet til højtid under gudstjenesterne?

Den 10. okt. 1999 blev en musikalsk milepæl i Finderup kirkes historie – og i festrusen kunne man endda undgå vemodige tanker om det gamle orgel. Efter genetablering vil det nu fortsætte en tilværelse som kororgel i Grenå kirke og er således vendt tilbage til ny herlighed i sin hjemegn. Og har tilmed ydet en beskeden del af anskaffelsessummen til det nye orgel.

Kirken spejler sig i søen mellem præstegården og kirken.