Dollerup Kirke

Dollerupvej 79, 8800 Viborg, Dollerup

Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til alteret og knæl på knæfaldet og se på den smukke altertavle. Kirken er din. Du skal bare lade, som om du er hjemme i Guds hus. Og vil du være med til gudstjeneste, så tag et kirkeblad i våbenhuset, når du går og se der i, hvor når der er gudstjeneste.

Venlig hilsen
Sognepræst Hanne Ellemann Rytter

Historie

Dollerup kirke ligger meget smukt. Det er ikke for ingenting, at mange ønsker at blive gift i kirken. Der er mindst ti bryllupper hvert år i Dollerup kirke. Gudstjeneste er der hveranden søndag. Der kommer gennemsnitlig 34 kirkegængere i kirke i Dollerup til gudstjenesterne. Du er også velkommen! Der er dejlig musik og kirkesang og prædiken og altergang og ofte dåb. Og så er det at sidde i en bygning, der er 800 år gammel en oplevelse i sig selv.
Det er en kullet kirke. Det vil sige en kirke uden tårn. Kirken er 800 år gammel og måske har der ligget en trækirke før den tid.

Til Dollerup kirkedistrikt hører Dollerup, Stanghede og knap halvdelen af Skelhøje. Selvom Skelhøje ligger i Karup kommune, mens kirken ligger i Viborg kommune, og konfirmanderne i Skelhøje går til Frederiks, så er folk i Skelhøje meget trofaste over for deres kirke.

Døbefonten i Dollerup kirke. Mandshoveder på sokkelen.  Dåbsættet er blot fra 1950’erne. Døbefonten er sikkert af samme alder som kirken.

Artiklen der nu kommer er skrevet af arkitekt Emma Dancker-Jensen, som for ikke længe siden er død.  Hun har været medlem af menighedsrådet i en længere periode og boede på Trinbrædtvej i Hald Ege.

Bakkernes gamle kirke

Mellem mørke, langstrakte lyngbakker løfter den lille, kullede kirke sine grå mure op over kornmarken og kirkegårdens brede kampestensdiger. Den ligger midt i det kilometerbrede net af okse- og hærvejsspor, hvori der efter lokal tradition er fundet guldbracteater fra overgangen mellem yngre romersk jernalder og germansk jernalder. Tæt øst for kirken fandtes tidligere et firkantet aflukke af jordvolde, som nu kun har den ene side bevaret, formentlig en fold for dyrene, medens man gjorde hvil.

Tiden og egnen

Danmark var i vikingetiden og middelalderen et kriger- og landbrugssamfund, hvor de jyske kvaderstens-kirker alle blev bygget mellem år 1125 (Viborg domkirke) og år 1250. Man mener, der var 3 hovedbygge-perioder.

Dollerups historie går tilbage til den sene vikingetid som en udflytterbygd, der ikke som Finderup, Ravnstrup og andre – »rup«per har et mandsnavn indbygget i navnet. Bebyggelsen er derfor antagelig ikke, som de andre, opstået som et familiekollektiv. Det er rimeligt at antage, at Dollerup i kirke-bygningstiden lå under Hald. I hvert fald er kirken opført, medens det første Hald, kaldet Valdemar-skansen, var i brug. Valdemarerne regerede 1146-1241. Kirken blev selvejet 1. januar 1910.

Det vi kan se i dag

Kirkegården har kraftige stendiger, og den ældste del, den før udvidelserne, er en halv oldager. Kirken er 6×13,90 x 4,60 = 24,5 m lang, og skibet er 7,5 m bredt udvendig. Indvendig er skibet Ca. 5,50 x 12,70 = 70 m2.

Kirken er en granitkvaderbygning med kor og skib på dobbeltsokkel, den underste med skrå kant og den øverste karnisprofileret. Vi lægger mærke til en sokkelsten, der er ca. 2,5 m lang, og en anden, der kun er lidt kortere, medens en almindelig kvadersten i våbenhuset ikke giver dem stort efter. De er alle tilhugget af sten fra omegnens marker. Kirken har en karnisprofileret gesims af teglsten, hvor hjørnerne er hugne granitkvadre. Gesimsen er derfor oprindelig. Den har været kirkens pryd og var dengang et nymodens påfund, der henfører kirkebyggeriet til 1200-tallets begyndelse.

Vi nærmer os således med hensyn til bygherrespørgsmålet stærkt den kgl. ombudsmand Hr. Vagn, der sad på Hald omkring 1230. (Sct. Bendt i Ringsted, hvis ombygning blev påbegyndt ved Valdemar den Store 1163, har Nordens ældste teglstensmurværk; i Viborg by og stift slog anvendelsen af teglsten igennem fra omkring 1225).

De oprindelige døre er nu tilmurede, og indgangen er i vestsiden. Et smukt, glat, falset tympanon fra en af portalerne har siden 1876 været indmuret på sydsiden, medens resterne af den anden, identiske portal er anbragt i kirkens nuværende hovedindgang i våbenhusets nordside. De gamle døre kar haft retkantede karme.

Kirkens og korets nordside står næsten urørt fra kirkens første tid, her findes det eneste bevarede vindue, det er dog tilmuret. Sydmuren fik nye, større vinduer i 1876, korets sydside i 1882, en rundbuet vinduesoverligger er bevaret og ligger ved sydmuren.

Våbenhuset er bygget i 1600 tallets begyndelse. Det står på en sokkel af granitkvadre (som lensmanden Knud Gyldenstjernes hus på Hald gjorde). Det har 50 cm tykke munkestensvægge i krydsforbandt og har kurvehanksbue over døren til skibet.

Kirkeklokken, der hænger under en bjælke i østgavlen, er støbt af Borchard Gellgieter 1601 og bærer indskriften: VERBUM DOMINI MANET IN AETERNUM (Herrens ord består evindeligt). Klokken blev efterset 1975, og fra samme år lyder klokken ikke længere ved håndkraft, men ved hjælp af el.

Kirkens indre

Kirken har bjælkeloft, korbuen er bevaret med sine kraftigt profilerede kragsten. Et murfremspring i skibets sydøstre hjørne, nu brugt som støtte for prædikestolen, er sikkert anlægget til et gammelt sidealter.

På det helt nye alterbord står en rennæssancetavle i 2 stokværk med sidevinger. I felterne malerier fra 1700-tallet med et nadverbillede i midten. Der er megen symbolik i billedet, der kan betragtes som en forlængelse af kirkerummet, idet der over billedets nadverbord hænger en lysekrone magen til kirkens øvrige lysekroner. Kirken havde indtil 1958 en tavlet flisebelagt midtergang, hvilket også ses på billedet. På sidevingerne vises Moses med lovens tavler til venstre og Kristus med sejrsbanner til højre. På alteret står 2 kraftige barokalterstager mærket Daniel Fischer 1682. Knæfaldsskranken er fra 1958.

Den ny alterdug er broderet af Fr. Ragna Christensen, Dollerup, 1979, og den gamle alterdug er broderet at menighedsrådsmedlem Jens Chr. Nielsens hustru, Nonbo, i 1926.

Et altermaleri, malet og skænket 1892 at fru herredsfoged M. D. Krabbe, Kjellerup, (kopi (udsnit af større maleri) efter Guido Reni) hænger nu bag alteret.

Det er i 1993 blevet restaureret og er nu placeret på skibets sydvæg. Motivet er Kristus med tornekrone. Afbildet nedenfor.

Et altermaleri, malet og skænket 1892 at fru herredsfoged M. D. Krabbe, Kjellerup, (kopi (udsnit af større maleri) efter Guido Reni). Har hængt bag alteret, men det blev i 1993 restaureret og er nu placeret på skibets sydvæg. Motivet er, som man kan se, Kristus med tornekrone.

Den fine døbefont (se billede øverst) som er jævnaldrende med kirken, har glat kumme på profilfod med mandshoveder i hjørnerne; den har 1879 fået en slem ophugning, fordi den dengang var malet. Dåbsfad og kande er fra 1950, indkøbt hos kunstsmed K. Ejbye i Odense. Døbefonten blev i 1905 flyttet fra det nordre hjørne ved indgangen til den nuværende plads.

I korets sydvæg findes en lille, firkantet niche, måske anvendt til relikvieskrin eller afløb for resterne at vievandet, så det blev på indviet jord. Nu er der anbragt et gammelt pengeskrin fra 1600-tallet. I korets nordvæg er fastgjort en ligsten, som indtil restaureringen 1958 lå i gulvet foran alteret. Forvalter Christian Christensen fra Hald Hovedgård (senere ejer af Neder Testrup. Han regnes for Schinkels uægteskabelige søn) lod stenen lægge i kirken som et minde over sin hustru, Charlotte Amalie Lind, der døde i barsels-sengen tillige med den nyfødte pige i 1787.

Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet med hjørnesøjler. Stafferingerne er fra 1704, male-rierne i felterne forestiller evangelisten Matthæus (med englen), Lukas (med oksen) og Markus (med løven); på det 4. felt et ikke færdiggjort billede af Johannes (med ørnen).

På opgangen til prædikestolen findes to malerier. Det ene forestiller en kvindefigur siddende på et anker. Billedet bærer den latinske indskrift: Dum spiro spero (Så længe jeg ånder, håber jeg), og har årstallet 1702. Det andet maleri forestiller en mandsfigur med et spejl eller en glaskugle og bærer indskriften: Non est mortale qoud opto (Det er ikke det forgængelige, jeg tragter efter). De to billeder kan være illustra-tioner til de to klassiske dyder: Håbet og klogskaben. På opgangen til prædikestolen findes et gennem-løbende skriftbånd:

De gode Gierninger har samlet disse Steene,
Som vi ej holde kand beprydede og reene.
Ti gode Gierninger er moxem Rømmet hen,
For troen kun et Nafn sig hafver lade igjen.
Bekostet kirken til en prydelse 1704 af And. Munck (den daværende sognepræst).

På prædikestolens lydhimmel findes en indskrift fra o.1800. Denne indskrift, som oprindelig stod at læse på opgangen til prædikestolen, lyder:

Gud lægge selv sit Ord i hver en Tieners Mund,
Til de maa bære Frugt, sand Troe og Kiærlighed
På dette sted og hver Tilhører Hjertes Grund,
Gud selv til Lof og Prus dem selv til salighed.

På skibets nordvæg hænger et fint gotisk korbuekrucifix (1300-tallets slutning). (se billeder nedenfor). Fodstykket, som er groft afskåret og må stamme fra bjælken under korbuen, har i 1783 fået påmalet årstallet og indskriften: »Ej korsets træ vi dyrke må, Men Christum, som der hængte på«.

Kirkebænkene er fra 1890, men gavlene blev forandret i 1958.
Lysekronerne er fra 1600-tallet. De er i øvrigt afbildet på altertavlens nadverbillede.

Over døren i vestgavlen et moderne, ret smalt, pulpitur med orglet fra 1960 bygget af Marcussen og Søn, Åbenrå.

Kirkeskibet er en model af »Norske Løve« 1663 (mål 1:75). Det er købt for renterne af Ane Margrethe Pedersens legat af 1940 til Dollerup Kirkes forskønnelse og bygget af lærer Peter Bloch, Daugbjerg. Ophængt 1982.

De skjulte skatte

Kirken har en sort med guldkors prydet porcelænsoblatæske fra 1800-tallets første halvdel, endvidere en sølvkalk med årstallet 1759 ind-graveret samt en tilhørende sølvdisk. I det år blev Frederik Schinkel på Hald’s søster gift, hans mor dør, og han får en søn, vi må gætte os til anledningen til gaven.

Desuden er der særkalke fra 1937, indkøbt hos kunstsmed K. Ejbye, Odense, og en vinske fra 1903.

I kirken opbevares et dåbssæt af tin fra 1731 (barokken), formentlig støbt af Anders Sørensen Harbo i Viborg. Stemplet er et mangegodsmærke, som brugtes, hvor legeringen havde et særligt stor blyindhold. Desuden har kirken et røgelseskar fra 1250-1330. Karret er af lokal oprindelse, sikkert fremstillet i Viborg, der må oprindelig have været mindst 2.

Korset på den gamle messehagel fra 1877 stammer fra en ældre messehagel, givet ca. 1715 at baron Juel-Ryesensten og frue til Lundsbeck i Bislev sg., sydøst for Nibe. Baron Juel var sted-søn til Gregers Daae, som han havde arvet Hald efter. De boede der aldrig. Et alterklæde, som var meget stort og med meget broderi, eksisterede endnu i 1901, det var broderet og skænket at »hands Frues Pige for en Kierke-Hvile–Graf«. Foruden den gamle røde har kirken en hvid, en lilla og en grøn messehagel anskaffet i 1966.

Evangelisten Mattæus og hans evangelistsymbol, engelen, på prædikestolen i Dollerup kirke. Meget charmerende malet. Engelen er veltipas, Mattæus tænksom.

Ville flytte kirken

Dollerup kirke var engang i fare for at blive revet ned sammen med Finderup kirke, idet herremanden på Hald, »Den gale Schinkel«, ville bygge en ny kirke til erstatning for disse to ved Hald Hovedgård. Han fik tilladelse til at nedrive de to kirker, men det var under forud-sætning at, at han opførte dem igen i bedre skikkelse. Til alt held blev de ikke nedrevet, men Finderup Kirke forlængede han og gav tårn.

I »Fra Viborg Amt 1949« – »Kammerherre Schinkel på Hald og hans præst« af arkivar Carl Lindberg Nielsen – gengives et brev til stiftamtmanden som svar på en klage, sognepræst F. Thura har indgivet over Schinkel, som to dage efter begravelsen hentede sin kones lig. Heri skriver Schinkel, at han »førte det her til gården og indsatte på det anstændige sted i den nye bygning, som er bestemt til kapel, hvortil jeg havde så meget mere årsag, som min anden nærmeste ejendomskirke i Finderup på den tid var nedbrudt og stod under opbyggelse tillige med den åbne begravelse, som jeg uden for kirken ved østenden har ladet indrette«. (Det var nu selve koret af Finderup kirke). Schinkel ville nok ikke have sin kone stående i hvælvingen sammen med den unge præst, som var død 1 1/2 år i forvejen. F. Thura afløste Peder Hansen.

Hald Ege, april 1984,
Emma Dancker-Jensen