Sorggrupper i Viborg Stift forår 2017

”Sorgen forsvinder ikke, men du får lidt luft omkring dig, når du taler om det”
– sagt af en sorggruppedeltager

Hvad er en sorggruppe?
En sorggruppe er et sted, hvor du kan tale med andre som også har prøvet at miste. Her er plads til at tale om det der er svært og om alle minderne. Her er rum for både smil og tårer. I en sorggruppe er der også tavshedspligt, så du kan sige hvad du tænker og føler. Sorggruppen kan også være stedet for nye bekendtskaber, fordi du kommer til at tale med mennesker, som også er ved at finde ud af, hvordan de skal leve med deres sorg.

Hvem kan være med?
Alle som har mistet og som bor i Viborg kan være med. Vi vil tilstræbe os at gruppen er på cirka 15 personer, og at vi følges ad i et forløb på syv gange. Derefter kan man stoppe eller følge med i et nyt forløb. Efter sommerferien begynder en ny sorggruppe, så hvis du ikke er kommet med i foråret, er du stadig velkommen til at kontakte os.

Hvordan kommer jeg med?
Hvis du kunne tænke dig at være med, eller kender én der kunne have glæde af at være med i en sorggruppe, skal du kontakte enten Trine Kofoed eller Trine Hostrup. Det er gratis at deltage.

Hvor og hvornår?
Vi mødes tirsdage kl. 10.00 -11.30 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg. Datoerne for foråret 2017 er:
21. februar, 7. marts, 21. marts, 4. april, 18. april, 2. maj og 16. maj.

Har du spørgsmål, så kontakt:
Trine Kofoed, tlf: 29 33 64 04, e-mail: trkr@km.dk
Trine Hostrup, tlf: 40 49 28 08, e-mail: thd@km.dk