Vær pilgrim for en dag

Vær pilgrim for en dag

Pilgrims Crossing Borders 2015 – Hærvejen
VIBORG – PADBORG, 7. – 21. juni 2015

Pilgrims Crossing Borders er en ’stafet’-pilgrimvandring fra Trondheim/ Nidaros til Rom og Jerusalem (se hele pilgrimmenes rute). Vandringen kommer gennem Jylland, og du er velkommen til at være med enkelt dag – eller deltage i en gudstjeneste sammen med pilgrimmene.

Du har mulighed for at opleve en enkelt dag sammen med andre pilgrimme fra Australien, USA, Canada, Italien, Spanien, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark. I den lyseste årstid, hvor dagene er lange og der er højt til himlen vil vi undervejs på den 1000-årige pilgrimsrute besøge gamle kirker, have andagter i det fri, vandre i perioder af stilhed, men vi får også rig mulighed for undervejs at udveksle erfaringer fra vores livsvej. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder turen og inviterer folk fra sognene langs Hærvejen til at følge med en enkelt dag. Hermed er det hendes håb, at lokale vandrere vil fortælle os om egnens og kirkernes historie, samt om livet som bønder, lærere, menighedsrådsmedlemmer, husmødre mv. Samtidig kan pilgrimmene indvie i tanker og refleksioner om pilgrimsvandringens betydning for vort moderne (tros)liv. Dette kan forhåbentlig blive til gensidig inspiration. Mød blot op og gå med fra dagens start til ankomsten til det næste overnatningssted. Det koster ikke noget. Du skal selv have madpakke og vand med. NB: Du skal være sikker på, at du kan klare gåturen! Vi skal jo nå helt til Padborg – og Jerusalem! Mødetid hver morgen er kl. 8.45!

Søndag 7/6 kl. 14.30: Pilgrimsandagt i Viborg Domkirke v. biskop Henrik Stubkjær
Ma. 8/6: Hald-Thorning, 21 km.
Mødested: Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
Ti. 9/6: Thorning – Kragelund, 21 km.
Mødested: Thorning Kirke, Blichersvej 29 1, Thorning, 8620 Kjellerup
Ons. 10/6: Kragelund – Sepstrup, 17 km.
Mødested: Kragelund Kirke, Kragelundvej 50, 8600 Silkeborg
Tors. 11/6: Sepstrup – Nørhoved, 18 km.
Mødested: Møllegården, Brandevej 24, Sepstrup, 8653 Them
Fr. 12/6: Nørhoved – Kollemorten, 17 km.
Mødested: Hærvejens Bondegårdsferie, Nørhovedvej 16, 8766 Nørre Snede
Lø. 13/6: Kollemorten – Jelling, 19 km.
Mødested: Kollemorten Hærvejscenter, Hærvejen 218, 7323 Give

Søndag den 14/6 kl. 10.30 Højmesse i Jelling Kirke
Onsd. 17/6: Kongeåen – Stursbøl, 23 km.
Mødested: Kongeåens herberg, Frihedsvej 1, 6630 Rødding
To. 18/6: Stursbøl – Tørninggård, 22 km.
Mødested: Café Ellegaard, Slevadvej 7, Stursbøl, 6560 Sommersted
Fr. 19/6: Tørninggård – Immervad, 12 km.
Mødested: Tørninggård, Knagsledvej 1, Hammelev, 6500 Vojens
Søndag den 21/5: Lindely – Padborg, 17 km.
Mødested: Lindely, Hærvejen 91, Kliplev, 6200 Aabenraa

Søndag den 21/6 kl. 14 Pilgrimsandagt i Bov Kirke, Padborg v/ pilgrimspræsterne Bernd Lohse & Elisabeth Lidell